Adrian Mckinty skruer i dette andet bind i serien om kriminalassistent Sean Duffy tiden tilbage til Belfast i starten af firserne. Borgerkrigen mellem katolikker og protestanter lurer om hvert hjørne og bryder ud med korte mellemrum. Skudsalver brager i gaderne, røgen driver kvælende, og helikopternes brummen høres alt for ofte. Ingen er fredet, og ingen kan vide sig sikker. Eksempelvis så tjekker enhver god politimand, om der er placeret en bombe under bilen, før han sætter sig bag rattet.

Dette er bagtæppet for den forbrydelse, som Duffy skal opklare. Et torso er dukket op i en kuffert, og afdøde viser sig at være en pensioneret amerikaner, der tilsyneladende rejser rundt og bedriver lidt slægtsforskning.

Det er en svær nød at knække for Duffy, hvis overordnede gerne ser, at han lægger forbrydelsen til side i bunken med de andre uopklarede sager. Men ganske langsomt lykkes det vores antihelt at grave sig dybere og dybere ned i en gåde, der har lange og farlige fangarme. For mere end ét lands efterretningstjenester er indblandet, og det går ikke stille for sig, da Duffy kommer for tæt på sandheden. For offeret er selvfølgelig ikke turist. Han er på udkig efter skumle typer, og det koster ham livet.

Duffy er en sammensat karakter. Han er katolik i et protestantisk politikorps, fandenivoldsk og glad for både damer, irsk whisky og et skud vodka med lime. Han har indgående kendskab til klassisk musik såvel som 70’ernes og 80’ernes rockballader, og kunst har han såmænd også et godt indblik i. På steder er det på nippet til at være lidt for meget, men skildringerne fra Belfast, personkarakteristikkerne og et umanerlig spændende plot, hiver ’Sirenesang’ flot op. Det er en blændende god bog, og man fornemmer levende desperationen i datidens Belfast, og hele den håbløse krigslignende situation, hvor naboer, venner og familier kaster sig over hinanden i blodige opgør. Så jeg glæder mig til, at Forlaget Olga sender flere af Mckintys krimier på gaden.