Bamser på eventyr i verdenskunsten
Vi har alle en forpligtelse til at formidle kunst og kultur til vores børn, men fordi det er en forpligtelse, behøver det jo ikke være kedeligt! I hvert fald har forfatteren, Finn Lykke Schmidt, og illustratoren, Tone Julskjær, moret sig gevaldigt med at lave denne eventyrlige formidlingsbog, som henvender sig til alle mellem to og hundrede år. Resultatet er blevet en sød og anderledes bog om verdenskunsten – en bog i øjenhøjde.
Der var engang en lille nysgerrig og legesyg bamse, der elskede at drille og derfor blev kaldt Drillebamse. Drillebamse elskede også at tegne og male billeder, og nogle gange tog
dens forældre den med på museum, for at den kunne se og opleve en masse fantastiske malerier, som andre havde lavet. Drillebamse syntes, det var helt eventyrligt at se på alle
de malerier, der hang på museets vægge. Drillebamse forestillede sig alt muligt, som den syntes malerierne lignede, og den fortalte spændende historier om det, den så. Du kan tage med Drillebamse på eventyr i verdenskunsten. En verden befolket af bamser.
Forfatter: Finn Lykke Schmidt
Antal sider: 52
Udgivelse: Sep 14, 2024
Pris: 150 kr.
ISBN: 978-87-94438-08-7