Sådan en bog er Werner Herzog’s debutroman ikke. Slet ikke, faktisk. Den fylder nette 152 sider, og handler ikke om Herzog selv – tværtimod følger den én af det 20. århundredes velkendte absurde helte, Hiro Onoda. En japansk løjtnant, der berømt blev efterladt på en hemmelig mission på den lille filippinske ø Lubang lige inden afslutningen af 2. Verdenskrig, og uden at vide at krigen var slut fortsatte sin guerillakamp på øen i næsten 30 år, indtil 1974…Bogen udspiller sig næsten Hemingwaysk, uden alt for lange sætninger og i et sprog, som enhver kan forstå – dog tilført lidt af Herzog’s vante poetik, fabelagtigt oversat af Judyta Preis og Jørgen Monrad for Forlaget Olga…

Fortællingen er selvfølgelig også velkendt Herzogsk. Onodas historie er historien om en mand med uigennemtrængelig ære og dydsfølelse, i kamp mod naturen og tiden, og sine egne feberdrømme. En mand, der i mødet med junglens evige råd og selve tidens altoverskyggende destruktion af det faste og vante, holder krampagtigt fast i sin mission uden nogensinde, i et øjeblik, at vægre. En mand efterladt af både nation og tid, i en grad efter eget valg; for både Japan og Filippinerne forsøger i alle årene at få ham hjem…Og det er først i bogens sidste halvdel, at det går op for mig, hvad den egentlig handler om. For Herzog er også til stede blandt siderne. Er der ét tema, der lægger sig som en tung metafor over hele fortællingen, er det nemlig oplevelsen af at blive gammel og, vigtigere end det, forladt af tiden…Man mærker selvfølgelig, at bogen er skrevet af en mand, der endnu lever i en anden tid. Sproget er nærmest arkaisk, og fortællingen om ærefulde, brave soldater i krig mod naturen og den usynlige fjende er ikke ligefrem én, der passer det 21. århundrede let. Men der er ingen arrogance at spore i Tusmørkets Verden. Nærmere præsenterer den en sårbarhed over for tidens tand, og en usikker følsomhed over for visheden om, at man er blevet forladt af verden…

Et sjældent lille mesterværk, fra en mand, for hvem man ellers skulle tro at mesterværkernes tid var ovre.