Keen

Sommerens hundedage er i gang. Radioen melder om hedebølge. Luften dirrer og porerne åbner sig, så sveden driver. Vi møder Rebekka, Beate og Live, 3 teenagepiger i en lille provinsby i Norge. De tager på tur til en hytte højt oppe i skoven, hvor de vil lave tacos og drikke øl. Så møder de  nogle ældre drenge...

 Vi følger først og fremmest Rebekka, som for nylig har mistet sin far. Sorgen over tabet går hånd i hånd med en utålmodig appetit på livet og en tiltagende trang til oprør.

 Keen er en bog om natur, kærlighed, identitet og ungdom i blomst.

 Ragnhild Eskeland skriver om de unge med stor indfølelse. Hun skildrer på fremragende vis såvel ungdommens sansemættede somre som den hurtige puls, der ligger under teenagelivets intimitet, boblende seksualitet og sociale intriger.

Oversat af Inger Kristensen


Forfatter: Ragnhild Eskeland
Antal sider: 230
Udgivelse: Apr 22, 2022
Pris: 300 kr.
ISBN: 978-87-+++++-++-+

Omtale

Keen

"15-årige Rebekka forsøger at bearbejde minderne og savnet af sin afdøde far, der døde for nyligt. En brandvarm norsk sommer og mødet med den lidt ældre Jørgen åbner op for en spirende seksualitet og en øget distance til hendes gamle liv. For eftertænksomme unge og unge voksne fra ca. 15 år.

Ungdomsbog om en ung kvindes kærlighed til landskabet omkring hende, den første forelskelse, identitet og seksualitet. Sproget er poetisk og sanseligt. Den realistiske skildring af venskabet mellem Rebekka, Live og Beate og de udfordringer Rebekkas transformation medfører bærer fortællingen et godt stykke af vejen."

Christine Christensen, DBC lektørudtalelse

Presse

Pressemeddelelse