Døde Løver

Dickie Bow er ikke det oplagte mål for et snigmord. Men én gang spion altid spion. Og Dickie var en god gadeagent. God til at skygge folk og afsløre deres hemmeligheder. Altså i gamle dage, før han i tumulten efter Murens fald blev afskediget.
Så da han mange år senere bliver fundet død i en bus uden for Oxford, ringer der ingen alarmklokker i hovedkvarteret for MI5, det engelske efterretningsvæsen. Det gør der imidlertid hos Jackson Lamb.
Dickie var i Berlin samtidig med Jackson Lamb under den kolde krig. Og da Lamb kommer i besiddelse af Dickies telefon med en sidste gådefuld besked fra den gamle spion, får han mistanke om, at en operation i gammel Moskva-stil er i gang i MI5's baghave.
Og snart er Jackson Lamb og hans hold af udrangerede agenter, kaldt Slagteheste, involveret i en dødsensfarlig aktion, hvor de fornemmer, at en djævelsk udspekuleret modstander hele tiden er et skridt foran.
Døde Løver vandt den fornemste engelske pris for spændingsbøger, CWA Golden Dagger Award.

Oversat af Allan Hilton Andersen

Bind 2 i serien. Bind 1, Slagteheste,udkom i 2019.


Forfatter: Mick Herron
Antal sider: 378
Udgivelse: Jun 12, 2020
Pris: 300 kr.
ISBN: 978-87-93805-21-7

Omtale

Døde Løver

"

Anmeldelse

Veloplagt og velskrevet parodi på spiongenren

Da Ian Fleming præsenterede sin første historie om agent 007 i 1953 – ”Casino Royale” – var der allerede to traditioner for spionhistorier i britisk litteratur.

Den ene – repræsenteret af William le Queux og Erskine Childers – var handlingsmættet, heltedyrkende og støttede en klippefast tro på Det Britiske Imperium. Flemings James Bond-saga var kulminationen på den tradition.

 Den anden – med navne som Graham Greene og Eric Ambler – var mere realistisk og så på spioner som mennesker af kød og blod og betragtede med nogen skepsis Storbritanniens fortsatte globale lederrolle. Kulminationen for den tradition er John le Carré.

Smiley som redningsmand

Og så er der naturligvis alle parodierne.

På film har Leslie Nielsen og Rowan Atkinson gjort deres for at gøre grin med 007. John Gardner havde allerede sin bogparodiserie med Boysie Oakes – 1964-1975 – bag sig, da han accepterede opfordringen i 1981 med at fortsætte i det ortodokse James Bond-format.

John le Carré havde faktisk selv sørget for en genreparodi allerede i 1965, to år efter den bragende succes med ”Spionen der kom ind fra kulden”. ”Spejlkrigen” handler om en gruppe glemte efterretningsfolk i den britiske hemmelige tjeneste, der på eget initiativ udfører en mission, som George Smiley til sidst må redde dem ud af.

På mange måder er britiske Mick Herrons serie om ”slagtehestene” en fortsættelse af le Carrés ”Spejlkrigen”.

”Slagtehest” er den danske oversættelse af det engelske ”slow horse”. Hos Herron er det betegnelsen på den gruppe MI5-agenter, der er endt i ”Slough House”, et gammelt hus ikke så langt fra Londons Barbican Centre.

Grunden til, at de er endt der, under den tvivlsomme ledelse af den helt igennem usympatiske, ulækre, men meget dygtige Jackson Lamb, er, at de har gjort noget, som den hemmelige tjeneste egentlig helst ville fyre dem for, men som den af forskellige grunde ikke kan slippe af sted med. Der er f.eks. agenten, der har glemt en klassificeret diskette i Undergrunden. Det opdagede både han og hans arbejdsgivere først, da BBC4 havde den historie med i morgennyhederne!

”Døde løver” er anden historie i Herrons foreløbigt ni i serien om de eksilerede agenter i Østlondon.

Storslået fiasko

Denne gang starter det med, at en russisk agent fra de gode gamle koldkrigsdage findes død i toget til Oxford. Lamb kender ham fra Berlin og opdager, at den tidligere sovjetiske spion har taget en hemmelighed med sig på toget. Ikke overraskende er det noget med ”sovende” agenter langt inde det britiske samfund.

Samtidig har to af slagtehestene fået til opgave at sørge for værtskab for en gæstende russisk oligark, der har et ærinde om energipolitik, som Hendes Majestæts regering og dermed den officielle del af MI5, der holder til i et hus ved Regent’s Park, helst vil kunne tørre af, hvis der er den mindste mislyd.

Som det altid er tilfældet, når slagtehestene får opgaver, er der lagt op til storslået fiasko. Men Lamb og hans umage flok har, trods deres forskellige synder, en del at byde på.

Serien om slagtehestene er meget morsom på en underfundig måde. Det beror en del på sproget, som Allan Hilton Andersen er mester for at bevare helt intakt. Men der er så sandelig også dybt alvorlige takter, der også denne gang ender med at rette det parodierende og satiriske skyts mod den officielle del af MI5 og resten af det britiske ”Establishment”.

5 stjerner

"

Lars Ole Sauerberg, JyllandsPosten

Døde Løver

"

Vurdering
En intet mindre end en fremragende og velskrevet spionthriller.
Plottet er fint, men det er for alvor karakterne, anført af den
grove Lamb, der løfter romanen op på et meget højt niveau.
Som her hvor man fornemmer fortidens storhed og nutidens
forfald: "River kom i tanker om et øjeblik året før, hvor han havde
fået et glimt af den Lamb, der havde udkæmpet den krig. Så
selv om Lamb nu var en fed, doven skiderik, var han tilbøjelig til
at tro på ham."
Fremragende udgivelse, anbefales indkøbt bredt.
"

Jcob Holm Krogsøe, DBC lektørudtalelse

Presse

Pressemeddelelse
forfatterbillede
omslag