Hvad gør man med spioner, som jokker i spinaten? Henrettelse ved daggry? Fyring? Ingen af delene. Man tager dem ud af operationel tjeneste og gør dem til sløve krikker i et forfaldent hus i en nedslidt del af London. Her får de dagene til at gå med ligegyldigt bureaukratisk arbejde under den vanvittige Jackson Lambs ledelse - eller mangel på samme. Men så bliver en ung studerende af pakistansk oprindelse kidnappet og på internettet truet med offentlig halshugning. Og så kan det nok være, at der kommer gang i de sløve krikker. Og i Jackson Lamb.
En nyskabende spionroman med et galleri af skæve, rørende og sjove personer, der går under huden på læseren. Og en hæsblæsende historie med et solidt underlag af tør humor - og med den klassiske, engelske spionromans evige tema: din værste fjende er lige ved siden af dig.
Mick Herrons Jackson Lamb-serie har fået kultstatus i England, både blandt læsere og anmeldere. Serien er en mere ramsaltet og actionpræget udgave af spionromanen end John le Carrés, men ikke mindre velskrevet.
Bogen er oversat til dansk af Allan Hilton Andersen
Forfatter: Mick Herron
Antal sider: 367
Udgivelse: Mar 15, 2019
Pris: 300 kr.
ISBN: 978-87-999849-8-5
""Slagtehestene" er betegnelsen for en gruppe af britiske spioner og agenter, som på den ene eller anden måde er faldet i unåde. Den brogede flok ledes af den udbrændte Jacksom Lamb, der har en lang historie i den britiske efterretningstjeneste. En ung mand kidnappes og kidnapperne truer med at halshugge ham under en livetransmission på nettet. Men er det overhovedet noget Lamb og hans bande kan gøre noget ved? Første bind i serien om Jackson Lamb - på engelsk er der udkommet fem bind.
Vurdering
"Slagteheste" er en herligt velskrevet og underholdende spionroman. Bogens helt store styrke er karaktererne, anført af den herlige Jackson Lamb. Der er tale om ægte mennesker, bitre mennesker, som er langt fra de superagenter, der ofte befolker genren. Romanen har en kerne af tør britisk humor, spækket med effektiv satire, som gør at man klukler flere gange uden at dette tager fokus fra de alvorlige dele af plottet. En lille vinder af en roman.
"
"Falleret agent får en ny tur i manegen
Stærkt rost og brandspændende morsom senmoderne spionroman endelig ude på dansk
"...'Slagteheste' er fra 2010. Dens forfatter, den utrolig velskrivende Midk Herron, har et ondt øje præcis til den nationalistiske del af engelsk politik, overklassen, som nogle gange åbenlyst flirter med fascismen. Fremmedhadske og kyklopiske i hele udsynet på verden af i dag.
Jo, romanen er mildt venstreorienteret. På det sæt minder den om den unge Len Deightons anonyme arbejderklasse-agentromaner fra 'Lynaktion Ipcress' og frem.
Der er således budt op til et originalt træf med det bedste af det bedste fra britiske spionromaner. Med tungen lige i munden, stiv overlæbe, smurt skyder og stålsat sind.
'Slagteheste' ender åbent. Men rolig nu, der er fire bøger endnu med den pruttende, perfide, men også perfekte indhenter Jackson Lamb samt hans hird af håbløse agenter."
"
Pressemeddelelse |
omslag |