Det kolde våde land

Nordirland i 1981. Bobby Sands og andre medlemmer af den katolske undergrundshær sultestrejker sig til døde i Maze-fængslet, og Belfast syder af optøjer, bombeattentater og kampe mellem protestanter, katolikker og engelske tropper. I denne heksekedel er det nordirske politi lusen mellem alle negle, og det bliver kun værre, da flere homoseksuelle bliver bestialsk myrdet af en tilsyneladende homofobisk seriemorder.

Politiassistent Sean Duffy bliver sat på sagen, som viser sig at være en sump af løgn og bedrag med tråde helt ind i kernen af de mest magtfulde cirkler.

Det kolde våde land er første bind i Adrian McKintys Sean Duffy-serie. Alle bindene udspiller sig på baggrund af konkrete begivenheder i 1980’ernes kaotiske Nordirland, og med den katolskfødte Sean Duffy i et overvejende protestantisk politikorps har McKinty skabt en hovedperson, der både spejler nogle af samfundets konflikter og paradokser, men som også kan se begivenhederne med distance og en stor portion rå humor.

Den store skotske krimiforfatter, Ian Rankin, har Det kolde våde land som en af de seks bøger, han ville tage med til en øde ø.


Forfatter: Adrian McKinty
Antal sider: 344
Udgivelse: Apr 20, 2017
Pris: 299 kr.
ISBN: 0

Omtale

Det kolde våde land

"Brillant Belfast noir-krimi

"Nordirske Adrian McKinty brager ind på krimiscenen på dansk med "Det kolde våde land". Det gør han så godt, at romanen uden problemer kandiderer til årets bedste krimiudgivelse...McKinty er en dybt original og raffineret stemme, som vil være et pejlemærke for krimilitteraturen i de kommende år. Så, kære forlag, lad os få meget mere McKinty."
Læs hele anmeldelsen her:
http://stiften.dk/kultur/Roman-Brillant-Belfast-noir-krimi/artikel/451504
"

Mogens Rude, Århus Stiftstidende

Det kolde våde land

"Slagregn og fattigdom,
Anmeldelse af Det kolde, våde land i Weekendavisen d. 21. april 2017
"Der er tale om et stykke firserhistorie, hvor fundamentalistiske spændinger stjal fremtiden for generationer og skabte utryghed over hele Storbritannien, og det er ubehageligt medrivende fortalt"
"...han skriver med punch i tastaturet og får givet liv til et stykke Europa, som forekommer præcis lige så rædselsfuldt som antydet i titlen: Det kolde, våde land."
"Adrian McKinty...skal være mere end velkommen til en anden gang at levere et gysende gensyn med fattigfirsernes måske mest trøstesløse hjørne: Nordirland."


"

Morten Hesseldahl, Weekendavisen

Det kolde våde land

"Lektørudtalelse: Det kolde våde land
Materialevurdering
Kort om bogen
I 1981 har politiet i Belfast travlt med de voldelige konflikter mellem protestanter og katolikker. Imens er en tilsyneladende operaelskende og homofobisk seriemorder på spil, og kriminalassistent Sean Duffy skal opklare sagen, der trækker tråde op i de højere magtkredse. En klassisk noir-krimi der vil tiltrække især mandlige læsere.
Beskrivelse
I Belfast 1981 er konflikten mellem protestanter og katolikker i gang, og der sultestrejkes i Maze-fængslet blandt medlemmer af IRA. Kriminalassistent Sean Duffy og hans kolleger er i forvejen hårdt spændt for, da et lig med en afskåret hånd dukker op. Senere findes hustruen til en af de sultestrejkende hængt i en skov. Er det selvmord, eller hænger de to mord sammen? Det første oversatte af indtil videre 6 bind.
Vurdering
En spændende og helt klassisk krimi i den hårdkogte stil, hvor jeg-fortælleren er en lidt antiautoritær, kvindebedårende ener. Referencer til musik og begivenheder (fx Lady Di-brylluppet) bidrager til at give et realistisk og troværdigt miljø. Plottet er skruet godt sammen, og alle løse ender bindes sammen til sidst, samtidig med at der lægges op til at vi kan møde Duffy i et næste bind. Sidehistorien om de nordirske stridigheder giver lidt ekstra til den klassiske opklaringshistorie.
Til bibliotekaren
Anbefales indkøbt. Forside og bagsidetekst sælger sig selv."

Heidi Buur Pedersen, DBC lektørudtalelse

Presse

Pressemeddelelse
Omslagsbillede