Musikken i Vores endeløse dage

Publiseret: 1 year ago

Musikken spiller en vigtig rolle i Claire Fuller’s univers – både som inspiration og baggrund, når hun skriver, og i Vores endeløse dage som et centralt element i selve handlingen.

Titlen Vores endeløse dage stammer også fra musikkens verden: Det engelske band Iron and Wine med forsangeren Sam beam udgav i 2003 et album med titlen Our Endless Numbered Days, og som Claire Fuller selv skriver i en artikel om emnet i Huffington Post, så er musikken flettet ind i historien fra første til sidste side.  

Det gennemgående musikstykke er et stykke af Frantz Listzt, La Campanella. Peggy hører ofte sin mor, som er koncertpianist, øve den. Den er kompliceret at spille. Senere, i hytten, hvor nodehæftet til dette stykke er det eneste musik, faren har medbragt, får stykket en altafgørende betydning for Peggy. Forfatterens meget vanskelige opgave bliver her at beskrive et stykke musik med ord og samtidig skabe billeder hos læseren. Også i det afsluttende kapitel har stykket en afgørende betydning

På YouTube kan man finde adskillige indspilninger af det korte stykke (ca. 4 min). Meget interessant er det at høre pianisten Konstantinos Papadakis’ version, for her følger vi samtidig med i nodernes komplicerede gang – og det giver en rigtig god illustration i forhold til beskrivelsen i bogen.

Som barn hørte Claire Fuller tit og ofte musikken til filmen The Railway Children, og den glæde og trøst, hun fandt i musikken, giver hun videre til Peggy, som tyr til den når hun er allermest bekymret.

På musik- og litteratursiden Largehearted Boy (largeheartedboy.com)(fortæller Claire Fuller i artiklen Book Notes om den betydning, musikken har for hende, og hvad hun især hørte mens hun skrev Vores endeløse dage.

Claire Fuller’s spørgsmål til læsegrupper

Publiseret: 1 year ago

Hvad tænker I om forældreadfærden i bogen? Tror I at opdragelsen i 1976 var anderledes end den måde, vi forventer den på i dag? Og hvilken effekt har den måde, Peggy bliver opdraget på, på hendes adfærd?

Peggy synes at bebrejde Oliver for det, der skete. Hvem mener I er den, der bærer den største skyld i romanen, og hvorfor?

Der findes mange løgne i historien – figurerne lyver overfor hinanden og overfor sig selv. Synes I, der på nogen måde findes gode argumenter for at lyve?

Naturen fungerer i mange situationer som en selvstændig romanfigur i Vores uendelige dage. Fungerer det efter jeres mening?

Hvad synes I om slutningen / de to udgange? Hvad ville I foretrække at tro på? Set i tilbageblik (eller forudseenhed!), hvilke hints var der i forhold til de to udgange?

Hvad tænker og føler I i forhold til James hen imod slutningen af bogen? Ændrede jeres syn på ham sig undervejs? Hvis I mener, at han var psykisk syg, hvor megen sympati bør læseren så have med ham?

Nogle ville måske kalde Peggy en upålidelig fortæller. Hvor i historien begyndte I at stille spørgsmål ved hendes troværdighed?

Hvordan tror I, at I ville være i stand til at overleve i den vilde natur med blot en økse og en kniv?

Hvad tænker I om, at Ute forlader sin 10-årige datter for at tage på koncertturné? Tror I at I ville føle det samme, hvis Ute’s og James’ roller var byttet om i denne situation?

Hvilken rolle spiller musikken i historien?

Der er et gennemgående tema om europæiske eventyr i bogen, spændende fra hytten, dens placering og omgivelser, til Peggy’s navneskifte. Der findes mindst seks andre. Hvor mange spottede I?

Hvis jeres gruppe kunne have lyst til at gøre noget andet end at tale om bogen, kunne I alle sammen forsøge at lave en tegning af, hvordan I forestiller jer hytten, og sammenligne dem. I kan se, hvordan jeg forestillede mig den her: https://clairefuller.co.uk/2015/12/09/our-endless-numbered-days-video/ 

I er velkomne til at besøge min hjemmeside  www.clairefuller.co.uk

Her kan I få mere information og tilmelde jer mit nyhedsbrev for at høre nyt om min næste bog, om konkurrencer og begivenheder
Twitter:@ClaireFuller2
Facebook: ClaireFullerWriter