En af litteraturens 10 bedste åbningsscener

Publiseret: 2 months ago

Mrs. Bridge er med på The Guardians liste over de 10 bedste åbningsscener i litteraturen.

Læs artiklen her

Om tilblivelsen af Det kolde våde land

Publiseret: 6 months ago

Af Adrian McKinty, fra hans egen blog: The Psychopathology of Everyday Life, 22. Februar 2017

For seks år siden, netop i denne uge, skrev jeg det første afsnit af det, som senere skulle blive til bind 1 i Sean Duffy-serien. Jeg skrev afsnittet i min notesbog i hånden og glemte alt om det i et halvt år. Og da jeg fandt det igen, tænkte jeg Hvad mon det her handler om, og så begyndte jeg at tænke…Som Harold Bloom siger, lever vi alle med angsten for alt det der påvirker os. Mange kilder til påvirkning springer mig i øjnene, når jeg kigger på afsnittet. ”En egen skønhed” er sikkert et ekko af Yeats; den anden sætning er en bevidst hyldest til Gravity’s Rainbow, komplet med det amerikanske ord gasoline i stedet for petrol; fængselsskibet, der er blevet ramt af en torpedo, er sandsynligvis en reference til Montevideo Maru’s forlis; ”Knockagh Mountain” har altid slået mig som morsomt, fordi Knockagh betyder ”bjerg” på irsk, så det er nærmest en vittighed; de ”elskende i det hinsides” minder mig om noget der står i Ursula le Guin’s Tombs of Atuin; ”Ingen sagde noget. Ord rakte ikke” er noget som Samuel Beckett sagde ikke så længe før han døde og er selvfølgelig også Wittgensteins berømte ord; jeg aner ikke hvor ”kurvernes gud” kommer fra, men det lyder fedt…Under alle omstændigheder blev det til det første afsnit i bind 1, præcis som det stod i min notesbog:

”Optøjerne  havde fundet en egen skønhed nu. Buer af brændende benzin under den smalle strimmel måne. Knaldrøde sporpatroner i mystiske parabler. Fosforescens fra plasticløbene på softguns.  Fjerne råb som fra mænd under dæk på et torpederet fængselsskib. Det purpurrøde fusj, når molotovcocktails banter over brøsige flader. Helikoptere over det hele. Strålerne fra deres projektører finder hinanden som elskende i det hinsides.

Og alt dette iagttaget gennem Belfastregnens olieagtige linse.

Jeg så til sammen med de andre ved Land Roveren på Knockagh Mountain. Ingen sagde noget. Ord rakte ikke. Der skulle en Picasso til at skildre sceneriet her, ikke en digter.”


Claire Fuller’s research til Vores endeløse dage i forhold til naturen

Publiseret: 6 months ago

Fuller voksede op på landet, og indtil hun var 10, tilbragte hun det meste af tiden udendørs. Siden da har hun boet trygt i byen. Som en del af forberedelserne til bogen har hun trasket England tyndt og har haft masser af strabadserende oplevelser for at blive klog nok på den vilde natur til at kunne skrive troværdigt og indlevende om naturen og dens spisekammer ligesom hun måtte en tur på svampekursus

På websiden Tin House (tinhouse.com) beskriver hun sin research i artiklen First Catch Yourself a Squirrel. For naturligvis blev hun også nødt til at skaffe sig kendskab til hvordan man fanger og parterer et egern- i første omgang på egen hånd, men da det mislykkedes, indrømmer Fuller gerne, at hun måtte ty til You Tube!


Musikken i Vores endeløse dage

Publiseret: 6 months ago

Musikken spiller en vigtig rolle i Claire Fuller’s univers – både som inspiration og baggrund, når hun skriver, og i Vores endeløse dage som et centralt element i selve handlingen.

Titlen Vores endeløse dage stammer også fra musikkens verden: Det engelske band Iron and Wine med forsangeren Sam beam udgav i 2003 et album med titlen Our Endless Numbered Days, og som Claire Fuller selv skriver i en artikel om emnet i Huffington Post, så er musikken flettet ind i historien fra første til sidste side.  

Det gennemgående musikstykke er et stykke af Frantz Listzt, La Campanella. Peggy hører ofte sin mor, som er koncertpianist, øve den. Den er kompliceret at spille. Senere, i hytten, hvor nodehæftet til dette stykke er det eneste musik, faren har medbragt, får stykket en altafgørende betydning for Peggy. Forfatterens meget vanskelige opgave bliver her at beskrive et stykke musik med ord og samtidig skabe billeder hos læseren. Også i det afsluttende kapitel har stykket en afgørende betydning

På YouTube kan man finde adskillige indspilninger af det korte stykke (ca. 4 min). Meget interessant er det at høre pianisten Konstantinos Papadakis’ version, for her følger vi samtidig med i nodernes komplicerede gang – og det giver en rigtig god illustration i forhold til beskrivelsen i bogen.

Som barn hørte Claire Fuller tit og ofte musikken til filmen The Railway Children, og den glæde og trøst, hun fandt i musikken, giver hun videre til Peggy, som tyr til den når hun er allermest bekymret.

På musik- og litteratursiden Largehearted Boy (largeheartedboy.com)(fortæller Claire Fuller i artiklen Book Notes om den betydning, musikken har for hende, og hvad hun især hørte mens hun skrev Vores endeløse dage.

Claire Fuller’s spørgsmål til læsegrupper

Publiseret: 6 months ago

Hvad tænker I om forældreadfærden i bogen? Tror I at opdragelsen i 1976 var anderledes end den måde, vi forventer den på i dag? Og hvilken effekt har den måde, Peggy bliver opdraget på, på hendes adfærd?

Peggy synes at bebrejde Oliver for det, der skete. Hvem mener I er den, der bærer den største skyld i romanen, og hvorfor?

Der findes mange løgne i historien – figurerne lyver overfor hinanden og overfor sig selv. Synes I, der på nogen måde findes gode argumenter for at lyve?

Naturen fungerer i mange situationer som en selvstændig romanfigur i Vores uendelige dage. Fungerer det efter jeres mening?

Hvad synes I om slutningen / de to udgange? Hvad ville I foretrække at tro på? Set i tilbageblik (eller forudseenhed!), hvilke hints var der i forhold til de to udgange?

Hvad tænker og føler I i forhold til James hen imod slutningen af bogen? Ændrede jeres syn på ham sig undervejs? Hvis I mener, at han var psykisk syg, hvor megen sympati bør læseren så have med ham?

Nogle ville måske kalde Peggy en upålidelig fortæller. Hvor i historien begyndte I at stille spørgsmål ved hendes troværdighed?

Hvordan tror I, at I ville være i stand til at overleve i den vilde natur med blot en økse og en kniv?

Hvad tænker I om, at Ute forlader sin 10-årige datter for at tage på koncertturné? Tror I at I ville føle det samme, hvis Ute’s og James’ roller var byttet om i denne situation?

Hvilken rolle spiller musikken i historien?

Der er et gennemgående tema om europæiske eventyr i bogen, spændende fra hytten, dens placering og omgivelser, til Peggy’s navneskifte. Der findes mindst seks andre. Hvor mange spottede I?

Hvis jeres gruppe kunne have lyst til at gøre noget andet end at tale om bogen, kunne I alle sammen forsøge at lave en tegning af, hvordan I forestiller jer hytten, og sammenligne dem. I kan se, hvordan jeg forestillede mig den her: https://clairefuller.co.uk/2015/12/09/our-endless-numbered-days-video/ 

I er velkomne til at besøge min hjemmeside  www.clairefuller.co.uk

Her kan I få mere information og tilmelde jer mit nyhedsbrev for at høre nyt om min næste bog, om konkurrencer og begivenheder
Twitter:@ClaireFuller2
Facebook: ClaireFullerWriter